Jobmuligheder

I Electrolux har vi en vision
At være verdens førende, når det gælder at gøre livet lettere og sjovere ved hjælp af elektriske apparater.

Vi er stolte over at være en del af en virksomhed med dette mål.

Vi er en af Danmarks bedste arbejdspladser
Vi er kåret som Danmarks 8. bedste arbejdsplads i ”Great Place to Work” undersøgelsen i 2011. Det var første gang vi deltog i undersøgelsen, så vi er meget stolte af resultatet. Medarbejdernes tilbagemeldinger i undersøgelsen danner udgangspunkt for vores videre arbejde med at nå vores mål om at blive Danmarks bedste arbejdsplads. Vi ved, at det kræver en indsats fra os alle, og at det er en længere proces at nå målet, men vi tror alle på, at vi kan nå målet. Se listen over Danmarks bedste arbejdspladser på www.greatplacetowork.dk/

Socialt ansvar
I forbindelse med ”Great Place to Work” undersøgelsen i 2010 var vi blandt de 3 nominerede virksomheder til en særlig CSR pris (CSR= virksomhedens sociale ansvarlighed). Vi var indstillet til prisen for vores indsats på miljøområdet – både med vores klimavenlige produkter, formidlingen af dem og vores kampagner for at gøre opmærksom på globale miljøudfordringer, f.eks. at det er svært at skaffe genbrugsplast til produktion af vore støvsugere samtidigt med at der flyder øer af plastikaffald på størrelse med staten Texas rundt i verdenshavene. Læs mere om kampagnen Vac from the sea  

Initiativpligt
I Electrolux har alle medarbejdere initiativpligt. Det vil sige pligt til at gøre opmærksom på, hvis noget kan gøres smartere, bedre, eller udføres på en mere effektiv måde. Initiativpligten medvirker til, at vi får alle de gode idéer frem i lyset og kan handle på dem.

Medarbejderudvikling
Vi tror på delt ansvar for karriere og udvikling og prioriterer medarbejdertilfredshed højt. Vi støtter medarbejderne i deres ønsker om videreudvikling og uddannelse.

Åbne for karriereønsker
Vi er meget åbne overfor karriereønsker, og vi har mange medarbejdere, som har gjort intern karriere både i Danmark og internationalt.

Electrolux - en sund arbejdsplads
Vi har et mål om at blive Danmarks sundeste arbejdsplads. Her er vi allerede nået et skridt på vejen, idet vi i 2009 blev kåret til regionens sundeste arbejdsplads, og d. 25. maj 2011 blev vi sundhedscertificeret.

 


Vi har et sundhedsteam, som er sammensat af medarbejdere fra alle afdelinger og funktioner. Sundhedsteamet står for de mange sundhedstilbud, medarbejderne kan vælge imellem, og vi har en sundhedspolitik, som danner rammen om vores sundhedsarbejde.

Sundhedstilbud
Årlige sundhedscheck, deltagelse i diverse løb, madlavningsaftener med en diætist, skridtkonkurrencer, fysioterapi, massage & øreakupunktur er blot nogle af de mange tilbud medarbejderne kan vælge iblandt.

Elev i Electrolux
Vi uddanner handelselever med specialet salg. I de 2 år, vi har eleverne i praktik er de 8 måneder i hhv. salg, service & marketing. Dermed er eleverne med til at styrke viden delingen mellem afdelingerne.

På denne film fra HKA nyt, fortæller Maria, Fakhrullah, Raghid og Carina om deres forventinger til og oplevelse af at være elev hos Electrolux.
 
Uddannelsesplan & uddannelsesansvarlig
Vores elever har en uddannelsesplan og en uddannelsesansvarlig for hver af de 3 praktikafdelinger. Desuden har vi en overordnet elevansvarlig i HR afdelingen som løbende holder opfølgningssamtaler med elever og uddannelsesansvarlige.

Elevdage
Vi afholder interne elevdage, hvor elever og uddannelsesansvarlige enten tager på besøg hos kunder eller arbejder med et internt emne.  


Her ses vores elevteam 2010/11: Fakhrulla, Carina og Raghid.

 

 

 

 

 

 

Electrolux søger handelselev

Se stillingsannoncen 

Åbenhed & kommunikation
Vores pragtfulde domicil i Fredericia indbyder til åbenhed og kommunikation på tværs i det daglige. Vi har også fokus på den åbne kommunikation på vores intranet, og når vi holder kvartalsmøder og medarbejderdage.

250 medarbejdere
Electrolux Home Products Denmark A/S er den førende leverandør af husholdningsapparater til det danske marked. Vi beskæftiger ca. 250 medarbejdere. Flertallet beskæftiger sig med produkter til privat brug og de øvrige arbejder med produkter til professionelt brug.

Produktsortiment & mærker
I Electrolux produktsortiment indgår bl.a. køleskabe, opvaskemaskiner, vaskemaskiner, støvsugere og komfurer under velkendte varemærker som Electrolux, AEG-Electrolux, VOSS-Electrolux, Volta og Zanussi.

Flot hovedsæde i Fredericia
personaleVi har dansk hovedsæde i Fredericia i et spændende, lyst og åbent domicil med udsigt til Lillebælt og Fyn.

 

 

 

 

 

Søger du job?
Selvom der ikke måtte være ledige jobs, er vi altid interesseret i henvendelser fra potentielle medarbejdere, som kan bidrage til udvikling af vores virksomhed.

Vil du vide mere?


Claus RasmussenVil du vide mere om jobmuligheder i Danmark, så kontakt HR Manager Claus Rasmussen på 79 22 11 55 eller send en mail til hr@electrolux.dk