Om os

Strategi

Tre strategiske søjler – mærket, produktet og omkostningerne

 

Mærket, produktet og omkostningerne er de søjler, vores strategi hviler på; de er kernen i alt vores arbejde på at realisere visionen. Stærke mærker er en nødvendighed for at øge salget på eksisterende markeder og komme ind på nye. Produktkvalitet og -design er afgørende for kundernes opfattelse af os. Endelig er det af vital betydning for produktion og markedsføring af produkter med tilstrækkelig fortjeneste, at omkostningerne holdes på det rette niveau.

 

Mærket

Electrolux-mærket har en global position, fordi vi er førende inden for kvalitet, innovation og design. Vi vil fortsat styrke denne fremragende position ved at anvende Electrolux-mærket til vores mest avancerede og førsteklassesprodukter. Ved at koncentrere os om Electrolux-mærket kan vi anvende vores ressourcer mere effektivt. Vi positionerer mærket som ”designinnovatoren med omtanke.”

 

Produktet

Vi vil fortsat bruge vores dybtgående forbrugerindsigt til at lancere nye produkter, der tydeligt skiller sig ud fra og er synligt bedre end konkurrerende produkter. Design er af stadigt stigende betydning for vores succes. På grundlag af skandinaviske, menneskevenlige designværdier – frihed, intuition, renhed, bekræftelse og enkelhed – springer vores produkter i øjnene i butikkerne, tiltrækker kunderne, bibringer en følelse af luksus og yder i lang tid, hvad de lover.

 

Omkostningerne

Nedbringelse af omkostningerne er en topprioritet for hvert eneste teammedlem på alle niveauer. Vi stræber efter at reducere omkostningerne i alle virksomhedens funktioner. Vores energiske jagt på omkostningsreduktioner er vedvarende – målet er ikke blot enkeltstående omkostningsbesparelser, men derimod omkostningsstyring på langt sigt.

 

Sammenhæng i strategisøjler

Vi opnår meget mere ved at samarbejde ud fra tankegangen om én virksomhed. Strategiens søjler er indbyrdes afhængige, og vi må alle understøtte dem i det daglige arbejde.

 

Lavere omkostninger frigør for eksempel kapital, som kan investeres i at opbygge mærket og yderligere understøtte produktinnovationen.

Et stærkt mærke og innovative produkter giver os en højere fortjeneste og større salg, hvilket giver mulighed for yderligere investeringer. Vi skelner mellem gode” omkostninger, der øger vores indtjening, og ”dårlige” omkostninger, som er de ting, kunderne ikke vil betale for, og derfor bør skæres væk.