Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsætter du med at bruge hjemmesiden uden at ændre din web-browsers cookie-indstillinger, accepterer du brugen af cookies.

Klik videre og læs vores retningslinjer for brug af cookies, hvis du vil vide mere.

Et Rendezvous med fremtiden

Rendez-Vous

At skabe fremtidskoncepter er en designers mulighed for at slippe kreativiteten fri. Ofte er kreativiteten større end virkeligheden, hvilket betyder, at muligheden for at realisere konceptet er begrænset. Men når Electrolux Global Design udvikler en konceptidé, så sikrer de ikke kun, at den er opnåelig - men også at den matcher den fremtidige forbrugers behov. Rendez-Vous er ét eksempel ...

At lave mad, spise og være sammen med andre er hverdagsaktiviteter, som vi i stigende grad gerne vil kombinere, hvilket er kernen i Rendez-Vous, som er et interaktivt bord, der gør det muligt at hele "måltidsprocessen" finder sted på én gang.

Energiskærm

Nøglen til designet er den futuristiske energiskærmsteknologi, som anvendes til bordets overflade. Energiskærmsteknologien gør det muligt at oplade ethvert elektrisk apparat, f.eks. en mobiltelefon eller blender, uden ledning - blot ved at stille det på overladen, som også virker som et induktionskomfur. Sensorer registrerer, når en pande anbringes et hvilket som helst sted på bordet - og retter intelligent varmen hen til netop det område og ikke andre steder.

Under bordets overflade findes et fuldt indstilleligt modulsystem med skuffer og beslag, som er konstrueret til at rumme andre husholdningsapparater, som f. eks. ovn eller køleskab. Og sidst men ikke mindst, så er der en ekstra lille hjælp til dem, som ikke er specielt gode til at lave mad – i form af en virtuel kok – som guider gennem de mere indviklede opskrifter.

At samle alle disse funktioner på et enkelt sted betyder,  at der spares en masse plads, hvilket får større og større betydning, når vores beboelsesområder bliver stadigt mindre og mere kompakte.


Selvom Rendez-Vous stadig kun er et koncept, er den teknologi, som kræves til at realisere det, allerede en realitet. Og da flere af os kræver universelle beboelsesrum, kan der være nye tider på vej for køkkenet lige om hjørnet.

Emner