Aquafaba chokolademousse

Chokolademousse med et twist

Prøv Laras intense, lækre chokolademousse. I stedet for æg er denne innovative mousse baseret på kikærtevand og kokosnektar.

Ingredienser

1 dåse kikærter (du skal kun bruge vandet fra kikærterne, hvilket er omkring 2 dl)
2 dl (120 gram) groft hakket mørk chokolade
2 spsk kokosnektar (eller ahornsirup eller agavesirup)
0,5 tsk vanilleekstrakt

Trin 1

Smelt chokoladen i en gryde direkte på induktionskogepladen ved lav varme, eller i en skål placeret over en gryde med halvkogende vand. Tilføj 0,5 tsk vanilleekstrakt og kokosnektar. Lad chokoladen køle af, mens du forbereder næste trin. 

Trin 2

Pisk kikærtevandet med en elpisker (eller blender)* - pisk indtil der dannes toppe og du har en luftig, hvid konsistens. Bland chokoladen i forsigtigt med en spatel, og rør rundt en smule. 

*Dobbelttjek, at du bruger piskeris, skåle og andet værktøj, der er helt fri for sæbe og olie. 

Trin 3

Hæld i skålene og sæt i køleskabet. Moussen er klar til at spise efter 30 minutter. 

Mød Lara Zaugg

Som en vaskeægte chokoholiker og connoisseur elsker Lara Zuagg at skabe nye desserter ved at eksperimentere i køkkenet. Hun deler sin passion og sine kreationer på sin populære blog Vanillacrunnch. Med et klart fokus på sundhed, er hendes opskrifter ofte glutenfrie eller veganske. Chokolade er hjørnestenen i hendes bagte og rå desserter, hvor hun ofte bytter traditionelle ingredienser ud med sundere altivernativer. Vi bad Lara om at dele tre af hendes yndlingsopskrifter.