Der meget is i mit køleskab

Senest opdateret 02-03-2023 04:43

Problem

  • Hvorfor er der meget rim eller is i køleskabet
  • Der er en stor isklump på bagvæggen i mit køleskab
  • Hvordan fjerner jeg isen i mit køleskab
  • Der er is på bagpladen i køleskabet

Gælder

  • Køleskab

Løsning

  1. Normal is
    Det er normalt, at der dannes frost / is og vand på bagvæggen i skabet som vist på billedet.

    Isen dannes ved normal luftfugtighed, der kommer ind i skabet, når døren åbnes og fjernes normalt ved hjælp af det automatiske afrimningssystem
    Hvis der er så meget is at skabet ikke kan nå at afrime det helt selv, kan problemet i mange tilfælde løses ved at afrime skabet manuelt.

  2. Sørg for at pakke madvarerne ind.
    Hvis du ikke pakker dine madvarer ind kan det øge mængden af fugt og rim i køleskabet. Du kan nedsætte mængden af fugt og rim ved altid at pakke dine madvarer ind i lufttætte beholdere. Rim på bagvæggen (kølefladen) er normalt og ikke en fejl på skabet.

  3. Kontroller om madvarerne berører bagvæggen i skabet.

    Flyt genstande, der rører bagvæggen, for at undgå vand eller is på hylden. Bagvæggen vil fryse til ved køling, og isen bliver til vand ved automatisk afrimning. Hvis genstande rører bagvæggen, vil vandet ved afrimning løbe ud på hylden i stedet for, at løbe ned i afløbskanalen.

  4. Rengør afløbskanalen.
    For at undgå en masse fugt, vandudsivning eller is inde i skabet, bør afløbskanalen renses. Rens også drypbakken og afløbsslangen ovenover bag på skabet. Under normal drift afrimes fordamperen (bagvæggens køleoverflade) i kølerummet automatisk, hver gang kompressoren standser. Afrimningsvandet ledes ud gennem en rende og ned i en drypbakke bag på køleskabet. Drypbakken er placeret over kompressoren, hvor vandet fordamper.

  5. Undgå at åbne døren ofte eller i lang tid.
    Hvis døren har stået åben for længe eller ofte åbnes kan temperaturen i skabet stige og kan blive for høj, eller der dannes meget fugt eller is inde i skabet. Hvis der er opbygget is i skabet kan problemet ofte løses ved at afrime skabet. Undgå at lade døren stå åben i længere tid ad gangen, eller åbn den mindre hyppigt. Dette vil også bidrage til at spare energi og beskytte miljøet.

  6. Kontroller om skabet står plant.
    Dette kan kontrolleres med et vaterpas for at sikre, at produktet står i vater vandret og lodret. Du kan også se, om dørene er lige, dette vil give en indikation af, om gulvet er plant. Du nivellerer skabet ved at justere fødderne under skabet og kontroller med et vaterpas. Juster fødderne, indtil niveauet er korrekt, og døren flugter med kabinettet.

  7. Kontroller om dørpakningen sidder rigtig eller har en skade.
    Du skal kontrollere dørens pakning omhyggeligt. Tryk dørpakningen på plads hele vejen rundt på døren.
    Hvis dørpakningen er beskadiget eller ikke sidder på plads kan det forhindre døren i at lukke korrekt.
    Hvis dørpakningen er deformeret, kan det i nogle tilfælde løses ved at opvarme den en smule i et par sekunder med en føntørrer og derefter forsøge at rette gummiet.
    Bemærk! Opvarm ikke dørpakningen for meget, da det kan beskadige pakning og dør.

  8. Kontroller om dørhængslerne sidder løst eller om de på nogen måde er beskadiget.
    Hvis hængslerne er løse kan du bruge en skruetrækker til at spænde skruerne og evt. samtidig justere hængslerne så døren lukker korrekt.
    Hvis et hængsel er knækket eller beskadiget anbefaler vi at, du booker besøg af en servicetekniker.
    Hvis du selv vil udskifte dele kan du købe reservedele i webbutikken her.

  9. Beskadiget del
    Hvis hængsler, lamper eller andre dele er beskadigede, kan de nemt udskiftes. Hvis du ønsker selv at udskifte delene, kan du finde reservedele i webbutikken her.

  10. Afrimning
    Hvis der er meget is i skabet kan det i mange tilfælde kan løse problemet at afrime køleskabet og derefter starte det igen
    - Sluk for skabetog tag stikket ud af kontakten.
    - Fjern madvarer, skuffer og hylder. Pak madvarer ind i flere lag papir og opbevar det så koldt som muligt.
    - Afrim al is ved at lade døren stå åben.
    - Fjern jævnligt afrimningsvand i drypbakken bag på skabet under afrimning, da der kan være risiko for, at den løber over.
    - Rengør og aftør skabet indvendig med en fugtig klud.
    - Isæt skuffer og hylder i igen.
    - Luk skabet og slut strømmen til.
    - Tænd og vent til det når den indstillede temperatur. Det tager normalt 4-6 timer.

  11. Book service
    Hvis ovenstående ikke løste problemet, anbefaler vi at du booker besøg af en vores specialuddannede serviceteknikere.
    Du kan døgnet rundt nemt bestille et servicebesøg online, og selv vælge den ønskede dato for besøget.
Book service
Book service

Har du brug for hjælp med dit produkt? Så kan du booke en servicetekniker som er ekspert i netop dit Electrolux-produkt og få en professionel og effektiv reparation. Følg linket nedenfor for at registrere og booke dit produkt.