Hvordan frostsikre jeg mine hvidevarer

Senest opdateret 06-01-2020 02:00

Problem

  • Hvordan frostsikre jeg min vaskemaskine, opvaskemaskine, tørretumbler, mit køleskabe eller fryser
  • Hvad kan jeg gøre for at undgå mine hvidevarer bliver ødelagt i sommerhuset om vinteren når det ikke er varme på.
  • Hvordan undgår jeg mine hvidevarer bliver ødelagt af frost

Gælder

  • Vaskemaskiner
  • Opvaskemaskiner
  • Tørretumblere
  • Køleskabe
  • Frysere
  • Køl/fryseskabe

Løsning

Hvordan frostsikre jeg mine produkter

Hvis dine produkter er placeret i uopvarmet rum f.eks. i sommerhus, kan du med fordel få installeret en varmepumpe med 8°C sommerhus funktion, så du undgår hver vinter at skulle frostsikre alle dine hvidevarer, tappe alt vandet af husets vandinstalltion, problemer med fugt og skimmel osv.8°C sommerhusfunktion/vedligeholdelsesvarme:

Den nye 8°C-funktion er optimal, hvis varmepumpen installeres i et sommerhus eller en garage, hvor du har brug for en jævn, lav vedligeholdelsestemperatur, der kan sikre dig
effektivt mod fugt, skimmel og svamp – uden at belaste dit varmeregnskab unødvendigt

Klik på link for et se de mange varmepumpe foredele Link
Skader på produkter forårsaget af for lave omgivelsestemperaturer er ikke dækket af reklamationsret.
Se nedenståene eksempler på hvordan du kan frostsikre dine hvidevarer, hvis du ikke har en varmepumpe:

Vaskemaskiner med trævlefilter nederst i fronten       

Frostsikring
Hvis apparatet bliver installeret et sted, hvor temperaturen kan blive omkring 0 °C eller falde til under dette, skal du fjerne det resterende vand fra tilløbsslangen og  afløbspumpen.
1. Træk stikket ud af stikkontakten.
2. Luk for vandhanen.
3. Afmonter tilløbssangen og læg de to ender af slangen i en beholder, og lad vandet løbe ud af slangen.
4. Tøm afløbspumpen. Dette gøres ved at afmonterer trævlefilteret og lade vandet løbe ud i en bakke.
5. Når afløbspumpen er tom, sættes tilløbsslangen på igen.

ADVAERSEL: Kontroller, at temperaturen er over 0 °C, inden du bruger apparatet igen. 
 

Når du er færdig med at frostsikre er det en god ide at lade døren stå lidt på klem og sæbbeskuffen trukket lidt ud, så maskinen kan tørre ud og du undgår den kommer til at lugte.

Vaskemaskiner med trævlefilter i tromlen 

Frostsikring
Gør følgende for at fjerne eventuelt vand i apparatet, hvis det installeres i et rum, hvor temperaturen kan falde til under 0 °C:
1. Tag stikket ud af kontakten.
2. Luk for vandhanen.
3. Skru indløbsslangen af vandhanen.
4. Skru afløbsslangen af den bageste holder, og hægt den af vasken eller vandlåsen.

5. Sæt en skål på gulvet.
6. Anbring afløbsslangen på gulvet så enden af afløbs- og tilløbsslangen er i skålen på gulvet, og lad vandet løbe ud.
7. Skru tilløbsslangen på vandhanden og afløbsslangen på bagsiden af apparatet igen. Sørg for, at rumtemperaturen er over 0 °C, når apparatet startes igen.

Vaskemaskiner uden trævlefilter

Frostsikring
Hvis apparatet bliver installeret et sted, hvor temperaturen kan blive omkring 0 °C eller falde til under dette, skal du fjerne det resterende vand fra tilløbsslangen og afløbspumpen


Udfør også denne procedure, når du ønsker at udføre nødtømning.
1. Træk stikket ud af stikkontakten.
2. Luk for vandhanen.
3. Fjern vandtilløbsslangen.
4. Fjern afløbsslangen fra den bageste holder, og hægt den af vasken eller vandlåsen.

5. Sæt afløbs- og tilløbsslangens ender i en beholder. Lad vandet strømme ud af slangerne.
6. Når der ikke kommer mere vand ud, skal du sætte tilløbsslangen og afløbsslangen på igen.

ADVARSEL! Kontroller, at temperaturen er over 0 °C, inden du bruger apparatet igen.

Når du er færdig med at frostsikre er det en god ide at lade døren stå lidt på klem og sæbbeskuffen trukket lidt ud, så maskinen kan tørre ud og du undgår den kommer til at lugte.

 

Tørretumblere

Frostsikring
Kondens og varmepumpe tørretumblere:
1. Træk stikket ud af stikkontakten.
2. Tøm vandbeholderen
3. Lad evt. døren stå lidt på klem og klappen foran varmeveksler stå åben så maskine kan tørre ud og lugt undgås
 

Aftrækstørretumbler:
1. Træk stikket ud af stikkontakten.
2. Der er ikke behov for yderligere frostsikring af en aftrækstumbler

 

Opvaskemaskiner

Det er desværre ikke muligt at 100% frostsikre en opvaskemaskine, fordi maskinen indeholder forskellige vandkamre som ikke kan tømmes manuelt.

Hvis maskinen er placeret i f.eks. sommerhus, kan det derfor være nødvendigt at installerer en varmepumpe med sommerhus funktion i huset eller afmonterer maskinen og
placerer den i et opvarmet rum om vinteren (vær opmærksom på, at der løber vand ud af slangerne når de afmonteres).

En af vores autoriserede teknikere kan mod betaling naturligvis adskille maskinen og sørge for nødvendig frostsikring.

 

Køleskabe, Frysere eller Køl/Frys

Hvis du har behov for at slukke dit Køleskab, Fryser eller Køl/Frys i en længere periode er det en god ide at lade døren / dørene stå lidt på klem så produktet kan tørre ud og du undgår det kommer til at lugte.
Vær opmærksom på at evt. afrimningsvand kan løbe ud af produktet eller løbe over i drypbakken placeret på kompressoren bag på skabet, efter du har slukket det.

Dette kan tørres væg med en klud. Se evt. afsnit om afrimning i din brugsanvisning. Yderligere frostsikring er ikke nødvendig.
Hvis produkter opbevares i rum med saltholding luft (kystnære områder) og høj luftfugtighed, kan der være øget risiko for korrosion af metaldele.

 

Var denne artikel til hjælp?

Tilbehør og reservedele
Tilbehør og reservedele

Find originale reservedele til dine Electrolux-produkter i vores webshop og få dem leveret til døren.