Effektiv gulvvask – Nemme tips til daglig rengøring
Det kan føles som et evighedsarbejde at holde gulvene rene, men med det rette udstyr og en god strategi, kan rengøringen klares både nemmere og hurtigere. En af de bedste måder at klare gulvvasken på, er ved at bruge en robotstøvsuger, som tager sig af dit gulv mens du er på arbejde, bortsejst eller optaget af andre ting. Her er nogle tips til at holde gulvene rene!
Sådan holder du gulvet rent hver dag
De klassiske rengøringsrutiner, som støvsugning og gulvvask er selvfølgelig vigtige, men med disse enkle og effektive tips bliver det lettere at holde gulvene rene indtil næste hovedrengøring. Kodeordet er vedligeholdelse og at indføre små vaner i hverdagen, så du får et rent hjem uden at skulle bruge flere timer på at gøre rent. Sådan gør du:
- Brug en mikrofiberklud til små pletter
Når du opdager små pletter på gulvet, så brug en mikrofiberklud til at fjerne dem med det samme. En mikrofiberklud fjerner effektivt snavs og støv, så du kan holde gulvene rene uden at tage gulvmoppen frem hver gang du ser en lille plet. - Lad en robotstøvsuger gøre arbejdet for dig
For at bolde gulvene skinnende rene hver dag, uden at skulle hive den store støvsuger frem, er en robotstøvsuger din bedste hjælper. Den rengør effektivt og navigerer over dørtærksler og rundt om møbler. For endnu mere grundig rengøring, vælg en model som både støvsuger og vasker gulvet samtidigt. - Læg en måtte ved indgangen
En enkel og meget effektiv metode til at undgå beskidte gulve er at lægge en måtte ved døren. Den opfanger grus og snavs inden det havner på gulvet. Suppler gerne med en dørmåtte foran hoveddøren og en indenfor, for at fange så meget skidt som muligt. - Tør op med det samme
Hvis du spilder noget på gulvet, som fx vand eller mad, så tør det op med det samme for at undgå pletter. Jo længere tid der går, jo sværere er det at få væk. Det er meget nemmere at tørre op med det samme.
Brug en robotstøvsuger til daglig rengøring
En robotstøvsuger er en fantasktisk hjælp til at holde gulvene rene hver dag, uden at du behøver at røre en finger. Uanset om du bor i lejlighed eller hus, er en robotstøvsuger en god løsning til at holde skidtet nede inden næste grundige rengøring. Ved at lade robotstøvsugeren gøre rent dagligt eller flere gange om ugen, reducerer du mængden af støv, hår og skidt der samles. Det gør det lettere at gøre rent, og du behøver ikke gøre det så lige ofte. Regelmæssig brug af robotstøvsugere kan også være med til at lindre astma- og allergisymptomer, da det reducerer mængden af allergener i hjemmet – her kan du læse artiklen om hvordan du får et allergivenligt hjem.
Tre enkle rengøringstips – få mere ud af din robotstøvsuger
For at effektivisere rengøringen er der nogle enkle ting du kan gøre, for at give din robotstøvsuger de bedste forudsætninger for at arbejde bedst muligt.
- Fjern ting fra gulvet
For at få det bedste resultat bør du fjerne ting fra gulvet, så som fjernbetjeninger, strømper, legetøj og sko. Så kan robotstøvsugeren lettere undgå forhindringer og gøre effektivt rent. - Rengør børster og sensorer
Kontrollér og rengør jævnligt børster og sensorer for at sikre at robotstøvsugeren kan fungere optimalt. Hår eller skidt på børsterne kan reducere effektiviteten, og beskidte sensorer kan forhindre robotstøvsugeren i at navigere korrekt. - Tænk på møbler og andre ting
Har du stole med stor afstand mellem benene kan robotstøvsugeren nemt passere igennem. Ellers kan du stille stolene på bordet eller flytte dem når robotstøvsugerern kører. Det sparer stadig mere tid end at støvsuge selv. Hvis du opbevarer ting under sengen, bør du også flytte disse når robotstøvsugeren kører – læg dem eventuelt oven på sengen.
Passer en robotstøvsuger hvis man har kæledyr?
Synes du, det er irriterende at der er dyrhår overalt? Lange hvide hår der sidder fast på alt, selv helt nyvasket tøj. Eller de korte mørke strå, der sidder som klistret til alt over det hele. Uanset om hårene kommer fra hund, kat eller et andet pelsdyr, vil robotstøvsugeren gøre det lettere at gøre rent, og den vil effektivt tage sig af uønskede hunde- og kattehår, uden at du behøver at røre en finger.
Praktisk og kommer rundt overalt
Er du træt af at kravle rundt på alle fire og flytte store uhåndterlige møbler for at komme til at støvsuge? Da en robotstøvsuger som oftest ikke er højere end 10 cm, kan den komme til under både senge og sofaer uden problemer. Støvsugeren er også ledningsfri og bruger heller ingen støvsugerposer, så du slipper for at snuble over ledninger eller at skulle huske at købe de rigtige støvsugerposer. Robotstøvsugeren har i stedet sin ladestation og en støvbeholder, som man nemt tømmer ved behov.
Lignende artikler
Nemmere rengøring med tjeklister
Sådan organiserer du din garderobe på en smart måde
Sådan slipper du af med dårlig lugt i køleskabet