Sådan opbevarer du vin korrekt derhjemme

Korrekt opbevaring af vin er afgørende for at bevare smag, aroma og kvalitet over tid. Opbevarer du dine vine i et vinkøleskab eller skal du finde en anden smart løsning i dit hjem, er der flere vigtige faktorer at tage højde for. Her gennemgår vi hvordan du bedst opbevarer vin derhjemme, hvilke fejl du bør undgå og hvordan du skaber optimale forhold for både rød- og hvidvin og mousserende vin.


Nærbillede af vinflasker i et vinkøleskab

Sådan bør du opbevare dine vine

Skal vinen opbevares over længere tid, er der nogle faktorer du bør tage hensyn til, for at vinen kan bevare sin kvalitet og karakter:

  • Temperatur – Vin har det bedst i en konstant temperatur, helst et sted mellem 8–18°C. Er der for varmt eller for koldt, kan vinen udvikle sig for langsomt eller for hurtigt.

  • Luftfugtighed – En luftfugtighed på 50–80 % hjælper med at holde korkproppen i god stand og forhindrer iltning.

  • Lys – UV-lys kan nedbryde vinens struktur og forandre dens smag. Et mørkt og køligt sted er at foretrække.

  • Luftkvalitet – Undgå at opbevare vinflasker i nærheden af kemikalier eller madvarer med stærk lugt, da det kan trænge igennem korkproppen.

  • Liggende eller stående? – Flasker med naturkork bør opbevares liggende for at holde korken fugtig, mens skruelåg kan opbevares både liggende og stående.

Opbevar dine vinflasker i vinkøleskab – en optimal løsning

Hvis du vil have fuld kontrol over vinens opbevaringsforhold, kan et vinkøleskab være en god løsning. Vinkøleskabe er designet til at holde en konstant temperatur, korrekt luftfugtighed og beskytte vinen mod lys og vibrationer.


Fordele ved et vinkøleskab:

  • Optimal temperatur – Ingen risiko for temperaturudsving som kan påvirke smagen.

  • Korrekt luftfugtighed – Er med til at bevare korkproppens kvalitet.

  • UV-beskyttelse – Glasdøre med UV-filter beskytter vinen mod skadeligt lys.

  • Vibrationsfri opbevaring – Forhindrer at sediment/bundfald hvirvles op i flasken.

  • Zoneinddeling – Giver mulighed for at have forskellige temperaturzoner til rød- og hvidvin.

  • Vis din vinsamling frem – Et vinkøleskab er en elegant måde at udstille din vinsamling på og have den lettilgængelig.

  • Praktisk – Du slipper for at gå ned i kælderen hver gang du vil vælge en flaske vin.


Vinkøleskab som er flot integrere i køkkenet

Sådan opbevarer du vin uden et vinkøleskab

Har du ikke et vinkøleskab? Bare rolig – der er andre måder at opbevare vin på derhjemme.

  1. Vælg et køligt og mørkt sted
    Undgå steder tæt på radiatorer, ovne, over køleskabet eller vinduer hvor temperaturen kan have kraftige udsving. Et køligt viktualierum, et skab eller en kælder kan fungere godt.

  2. Beskyt vinen mod lys
    Opbevar vin i en mørk kasse eller et skab for at undgå at flaskerne udsættes for lys.

  3. Opbevar flaskerne liggende
    Har du flasker med naturlig korkprop? Sørg for at de opbevares liggende, så proppen holdes fugtig og der ikke trænger luft ind.

  4. Undgå vibrationer
    Placer flaskerne så de ikke udsættes for rystelser, eller flyttes rundt, langt fra vaskemaskiner eller køleskabsmotorer.

  5. Find den korrekte luftfugtighed
    Er luftfugtigheden for lav, kan proppen udtørre, og det kan påvirke vinens kvalitet. Har du et meget tørt indeklima, kan en lille skål med vand i nærheden hjælpe.

Temperaturer i vinkøleskab

Vinens temperatur

Korrekt temperatur giver vinen korrekt balance. Garvesyre, friskhed, duft og smag spiller bedst sammen ved den anbefalede serveringstemperatur. Derfor kan det være en god idé at lægge rødvinen i køleskabet eller at tage hvidvinen ud af køleskabet lidt inden den skal drikkes – så viser vinen sig fra sin bedste side, og smager som den var tiltænkt.

Hellere lidt for køligt end lidt for varmt. Alle vine har godt af at komme i køleskabet – kort tid for rødvin, længere for hvidvine, rosé og mousserende.

Rødvin
Temperatur: helst ikke over 18°C.
Næsten alle rødvine trives bedst ved 16-18°C.

Hvidvin
Temperatur: omkring 8-10°C.
Hvidvin smager generelt bedst ved 8-10°C. Visse hvidvine smager dog bedre varmere.

Mousserende vin
Temperatur: ca. 8-10°C.
Mousserende vine smager ikke godt, hvis de er for varme.

Rosévin
Temperatur: Din rosévin bør serveres ved 8–10°C.
Så kommer smagsnuancerne frem og frugtsyren føles frisk.


Sådan skaber du de bedste forudsætninger for opbevaring af dine vine

Uanset om man opbevarer vin i et vinkøleskab, en kælder eller et mørkt skab, er det vigtigt forholdeme er stabile og optimale. Ved at skabe de rette temperatur- og lysforhold og holde den rette luftfugtighed kan du sikre at din vin smager lige som den skal – hver gang du åbner en flaske.


Lignende artikler

Hvad er sous vide? Her får du svaret!

Derfor skal du dampe tøj

Sådan bruger du en blender

Hvilke smage passersammen? Lær mere om grundsmagene

Se mere fra Electrolux