Fisketostadas

Vi inviterede Gwyneth Paltrow til at lave nogle enkle californiske retter for Magnus Nilsson, Electrolux-ambassadør og grundlægger af Michelin-restauranten Fäviken. Det blev til denne smukke skandinaviske fisketostada - en sand blanding af Sverige og Californien. 

Ingredienser

sprøde majstortillas, 150 g filet af røget ørred, hakket serrano-chili

til cremen: 
1,5 dl creme fraîche, saften fra ½ lille lime, 1 tsk hver af hakket persille, koriander og dild

til kålsalaten: 
¼ grønkålshoved, skåret i tynde skiver , 1 lille skalotteløg, skåret i tynde skiver , 1 stor knivspids salt, saften fra 1 lille lime 

til de syltede grøntsager: 
1 tsk sennepsfrø, 1 kanelstang, 1 tsk mexikansk oregano, ¼ tsk chiliflager, ½ dl sukker, 1 spsk salt, 3,5 dl rødvinseddike, 1 dl vand, 4 fed hvidløg, et par skiver jalapeño, tynde skiver gulerødder, radiser og løg (eller andre grøntsager, du gerne vil sylte)

Sådan gør du

1. Start med at lave de hurtigt syltede grøntsager. Bland krydderierne, sukker, eddike og vand, rør rundt til sukkeret og saltet er opløst. Tilføj hvidløg, jalapeño og blandede grøntsager. Lad hvile i mindst 20 minutter ved rumstemperatur. 

2. I en anden skål, bland kål, skalotteløg, limesaft og salt. 

3. Lav cremen ved at blande limesaften og de hakkede grøntsager til crème fraîchen. Bland godt og krydr efter smag. 

4. For at samle tostadaerne, tag tortillaen og smør noget créme fraîche på som bund. Læg ¼ af ørredfileterne ovenpå, og tilføj derefter et par syltede grøntsager og kålsalat. Pynt med hakket serranochili, koriander og dild.