Sådan vasker du dit frilufts- og funktionstøj
Frilufts- og funktionstøj er designet til at beskytte dig mod regn, vind og kulde. Men for at det kan beholde sin funktion og lang levetid, kræver det særlig pleje. Forkert vask kan ødelægge stoffets åndbarhed, vandafvisende overflade og impregnering. Ved omhyggelig vask og tørring og ved at genaktivere den vandafvisende overflade, kan du sikre at dit tøj beholder sin funktion og holder dig tør på alle dine eventyr – fra de svenske skove til høje fjeldtoppe.
Nedenfor gennemgår vi processen for at holde dit funktionstøj i god stand så længe som muligt.
Hvorfor er det vigtigt at vaske vandafvisende tøj rigtigt?
Mange tror at man skal vaske sit vandafvisende tøj så lidt som muligt, men skidt, sved og olie kan faktisk nedsætte stoffets funktion. Ved at rengøre funktionstøjet rigtigt bevarer du materialets åndbarhedsevne og vandafvisende egenskaber, så tøjet kan fungere som det skal.
Trin for trin: Sådan vasker du dit vandafvisende tøj
Ved at følge disse vaskeråd kan du forlænge tøjets levetid og bevare dit friluftstøjs vandafvisende egenskaber. Brug altid et vaskemiddel beregnet til sarte materialer, undgå skyllemiddel og sørg for at reaktivere den vandafvisende overflade efter vask. På den måde kan du blive ved med at nyde dine friluftseventyr i al slags vejr!
Sådan reaktiverer du funktionstøjets vandafvisende evne
- Følg tøjets vaskeanvisning
Inden du går i gang med at vaske, er det vigtigt at læse vaskeanvisningen i tøjet. Visse materialer kræver specifikke temperaturer og vaskemidler for at bevare sin funktion. - Brug det rigtige vaskemiddel
Når du vasker funktionstøj skal du bruge flydende vaskemiddel, da almindeligt vaskepulver kan ødelægge tøjets vandafvisende evne. Brug et vaskemiddel til vandafvisende funktionstøj i skyllemiddelrummet for at gendanne tøjets egenskaber.
OBS! Undgå at bruge alle former for vaskepulver, skyllemiddel eller blegemiddel. - Undgå skyllemiddel
Skyllemiddel kan tilstoppe stoffets åndbare membran og reducere dens vandafvisende evne, så undgå at bruge det på funktionstøj. - Vælg det rigtige vaskeprogram
Visse af vores vaskemaskiner har et Outdoor-program til vask af funktionstøj. Hvis din vaskemaskine ikke har et Outdoor-program, kan du vaske dit friluftstøj på et skåneprogram med lav temperatur (normalt 30-40°C) og med ekstra skylning for at fjerne alle rester af vaskemidlet. - Reaktiver den vandafvisende overflade
Efter vask kan det være nødvendigt at reaktivere den vandafvisende overfladebehandling. Dette gør du ved at enten tørretumble tøjet ved lav varme i ca. 20 minutter eller stryge det på lav temperatur, men et håndklæde mellem strygesålen og stoffet. I visse af vores tørretumblere kan du vælge Outdoor-programmet, som skånsomt tørrer dit funktionstøj.
Kombinationen af korrekt temperatur og tid genetablerer den vandafvisende effekt og reaktiverer imprægneringen.
Undgå disse almindelige fejl når du vasker vandafvisende tøj
For at dit tøj skal holde længere og beholde sine vandafvisende egenskaber, er der nogle nogle ting du bør undgå:
- Brug ikke almindeligt vaskemiddel
Som tidligere nævnt – brug ikke almindeligt vaskemiddel til vask af funktionstøj og tøj, som er vandafvisende, da almindeligt vaskemiddel kan nedbryde stoffets beskyttende lag og ødelægge den vandafvisende effekt. - Vask ikke tøjet for ofte
For hyppig vask slider på imprægneringen. Vask kun når det virkelig er nødvendigt for at bevare tøjets funktionalitet. - Tør ikke tøjet for varmt
Det kan skade både materialet og imprægneringen at tørre tøjet ved for høj varme. brug altid lav varme hvis du tørrer tøjet i tørretumbler, eller hæng tøjet til tørre når muligt.
Lignende artikler
Spar energi ved at vaske tøj på 30 °C
10 tips til en bæredygtig garderobe
Sådan vasker du hør, silke og sarte materialer
Sådan fjerner du pletter på tøj med naturlige pletfjerningsmidler
Se mere fra Electrolux
-
Vaskemaskiner
Vælg mellen frontbetjente, kompakte eller topbetjente vaskemaskiner.
-
Tøjvask
Pas godt på dit tøj med vaskemaskiner, tørretumblere og tøjplejeprodukter.
-
Tips og inspiration
Se flere inspirerende artikler med tips til hjemmet og hverdagen.