Make it Last - tips

Make it Last - tips

Tøjpleje som forlænger tøjets levetid

For at få tøjet til at holde længere og ikke mindst for at undgå en 'brug og smid væk-kultur' er det vgtigt at give tøjet den rette pleje.

Vi mener, at alle forandringer begynder i hjemmet og at selv små forandringer kan skabe større forandringer. Derfor vil vi gerne dele nogle tips med dig, som kan hjælpe dig i hverdagen. Det er ikke nødvendigt med de nyeste Electrolux-produkter, selvom de naturligvis er med til at bidrage til en mere bæredygtig tøjvask. Vi vil bare opmuntre alle til at gøre sit for at reducere miljøpåvirkningen. Det, vi gør i dag, former vores fremtid.

Sådan fjerner du fedtpletter

Du skal bruge: En tandbørste, bikarbonat og koldt vand.

1. Bland vand og bikarbonat i en lille skål. Brug kun en lille smule vand, så blandingen bliver tyk.
2. Brug en tandbørste til at påføre blandingen på fedtpletten.
3. Gnub på pletten uden at skade stofftet.
4. Skyl med koldt vand. 
5. Vask tøjet som du plejer.

 

Sådan fjerner du kaffepletter

Du skal bruge: En tandbørste og flydende vaskemiddel 

1. Skyl stoffets bagside med vand.
2. Hvis pletten ikke forsvinder helt, kan du skrubbe forsigtigt med flydende vaskemiddel og lidt vand.
3. Lad tøjet ligge i koldt vand.
4. Gnub på pletten hver femte minut i ca. en halv time. 
5. Skyl grundigt.
6. Vask tøjet som du plejer.

Sådan fjerner du tomat- og ketchuppletter

Du skal bruge: En tandbørste og flydende vaskepulver

1. Gå i gang inden pletterne når at tørre. 
2. Brug en blød tandbørste og kom lidt flydende vaskemiddel på pletten.
3. Læg tøjet i blød i ca. ti minutter.
4. Vask tøjet som du plejer, men på den højeste temperatur som stoffet tåler.

Sådan fjerner du indtørrede pletter (fx æg)

Du skal bruge: En sløv kniv

1. Skrab så meget som muligt af pletten af med en kniv.
2. Læg pletten i blød i koldt vand i ca. 10 minutter.
3. Vask stoffet som du plejer.

Sådan upcycler du hurtigt en gammel T-shirt eller skjorte

Du skal bruge: Saks, målebånd og noget til at tegne på stoffet med

1. Mål hvor kort du vil at toppen skal være.
2. Markér hele vejen rundt.
3. Klip forsigtigt langs markeringen.
4. Færdig! Din nye, gamle top er klar til brug igen.

Sådan syr du dine jeans ind i taljen

Du skal bruge: Saks, nål og tråd i en farve som matcher dine jeans

1. Vil du sy dine jeans ind i livet? Det kan du gøre ved hjælp af stigesøm.
2. Bind en knude på tråden og start din søm fra stoffets inderside.
3. Placér sømmene langs med kanten og form dem så de ser ud som en stige.
4. Træk hårdt i tråden for at lukke og gemme sømmene.
5. Bind tråden sammen med en knude på bagsiden af stoffet.

Sådan syr du en scrunchie-hårelastik

Du skal bruge: Stof (velour, silke eller bomuld), målebånd, saks, knappenåle, synål og tråd, et 5 mm tykt elastikbånd samt en sikkerhedsnål

1. Klip stoffet til. Det vi brugte var 60x12 cm med et 23 cm langt elastikbånd på indersiden.
2. Fold stoffet på langs med vrangen vendt ud. Sæt knappenåle i kanten af stoffet.
3. Sy lige søm langs med kanten og fjern knappenålene.
4. Træk ud i stoffet på den ene side. Sørg for at at vende din kreation til retsiden igen.
5. Sæt sikkerhedsnålen i det elastikbåndet og kør det hele vejen gennem stofrullen.
6. Fjern sikkerhedsnålen og bind enderne sammen på elastikbåndet.
7. Fold stofkanterne med den ene åbning over den anden.
8. Sæt nålene fast i stoffet, så du kan sy lige henover og samle begge sider.

Sådan udskifter du knapper og fornyer tøjet

Du skal bruge: Et sykit med nål og tråd, saks og en opsprætterkniv eller en neglesaks, en tandstik samt nogle knapper, du synes er flotte

1. Sørg først for at dine knapper passer ind i kaphullerne.
2. Fjern de gamle knapper enten med en opsprætterkniv eller en neglesaks.
3. Træd nålen med sytråden og bind en knude i enden.
4. Begynd på bagsiden af stoffet ved at føre nålen tværs igennem stoffet og et af knaphullerne.
5. Sæt en tandstik ovenpå knappen og sy tværs over den.
6. Placér knappen centralt og før nålen gennem et andet knaphul og gentag dette.
7. Fjern tandstikken.
8. Vikl tråden rundt om knappen.
9. Bind en knude på bagsiden og klip tråden af.

Sådan reparerer du små huller og sprækker i jeans

Du skal bruge: Et sykit med nål og tråd i forskellige farver samt saks og kridt til at tegne op med

1. Bestem dig først for hvilken dekoration du vil dække hullet med. Et hjerte? Eller en blomst?
2. Tegn formen op på stoffet med kridtet. 
3. Træd nålen med tråden i din yndlingsfarve.
4. Stræk stoffet ud og hold det på plads, mens du syr. 
5. Udfyld formen med små sting.

Sådan opbevarer du dit tøj

1. Dit tøj skal opbevares på lidt forskellige måder, alt efter hvad et er for tøj.
2. Læg alt tøj til side som skal repareres, fornyes eller sendes til genbrug. 
3. Investér i gode bøjler til det tøj der skal hænges op.
4. Fold alt det tøj som kan miste faconen ved at hænge på bøjler – fx uld og sportstøj. Læg dette på en hylde eller i kurve. 
5. Vask ikke så ofte og luft i stedet tøjet ved at hænge det på en stol, når du har brugt det. 
6. Nyd din velorganiserede garderobe!

Cedertræ, lavendel og mynte forebygger møl i klædeskabet

Du skal bruge: Ringe eller kugler i cedertræ, stofposer med lavendel eller tørret mynte

1. Cedertræ, mynte og lavendel hjælper dig med at forebygge møl i klædeskabet. Du kan købe færdige stofposer eller lave dine egne.
2. Læg de velduftende poser mellem dit tøj, på hylder eller i skuffer.
3. Læg ikke trækugler eller stykker af cedertræ direkte på tøjet, da det kan forårsage fedtpletter.
4. Når duften aftager, kan du slibe cedertræet med fint sandparpir, så bliver det som nyt igen.
5. Dette beskytter naturligt mod skadedyr – og dufter desuden skønt.

Pas ekstra godt på dit sarte tøj

Du skal bruge: Opbevaringsposer, kurve eller skuffer samt plads til at opbevare dette

1. Gør plads i din garderobe. Rens ud i det tøj som skal repareres, fornyes eller genbruges. 
2. Sarte materialer bør beskyttes ekstra nøje mod støv og blegning. 
3. Hæng jakkesæt, festtøj og andet sart tøj op i opbevaringsposer. 
4. Pas godt på dit fine tøj, så holder det længere.

Sådan bruger du damp til at opfriske dit tøj

1. Opfrisk dit tøj med damp i stedet for at vaske det.
2. Dampprogrammet sparer vand og energi sammenlignet med et vaskeprogram.
3. Sats på damp for at øge dit tøjs levetid, og vask det kun når det er strengt nødvendigt.
4. Brug en håndholdt steamer, hvis du ikke har en vaskemaskine med dampprogram.

Sådan vasker du dine jeans

Du skal bruge: En moderne vaskemaskine med et program til denimstof samt eddike og vand, hvis det er nødvendigt at forbehandle pletterne

1. Først og fremmest skal du ikke vaske dine jeans for ofte! Følg i stedet disse trin for at få dem rene.
2. Læs og følg vaskeanvisningerne på indersiden af dine jeans.
3. Hvis tøjet har pletter, kan du forbehandle dem med eddike og vand.
4. Vend vrangen ud på dine jeans.
5. Vælg et vaskeprogram for jeans. Bland ikke med andet tøj da dette program egner sig bedst til netop denim.
6. Hæng dine jeans op til lufttørring med vrangsiden ud.

Du kan tørretumble selv dit sarte tøj

1. Din silkebluse, uldtrøje eller dunjakke kan med fordel blive opfrisket på en skånsom og plejende måde i en moderne tørretumbler.
2. Læs vaskelappen så du er sikker på at der ikke står 'kun via renseri'. Tøj som ellers kun må vaskes i hånden, kan sagtens tørres i tørretumblere som er Woolmark-certifikerede.
3. Undersøg hvilke tørreprogrammer som passer til dit tøj. Der er forskellige programmer alt efter som det er silke, uld, finvask, udendørstøj og dun.
4. Læg dit tøj i tørretumbleren og start det program du ønsker.

Damp dit tøj for at opfriske det, inden det skal bruges næste gang

Du skal bruge: En steamer, bøjler, et håndklæde samt vand til steameren

1. Tag det tøj frem du vil dampe. Du kan opfriske alt fra trøjer til jakkesæt og festtøj.
2. Hæng dit tøj ordenligt op, så du har begge hænder frie til at dampe tøjet. Bukser kan du lægge på et håndklæde på f.eks. et bord inden, du begynder at dampe.
3. Hæld vand i steameren. Et tip er at bruge destilereret vand fra tørretumbleren til steameren. Tag vandet fra vandbeholderen og filtrér det for at fjerne tekstilfibre (et kaffefilter kan med fordel bruges her). 
4. Tag fat i kanten af tøjet, stræk det ud og begynd at dampprocessen.
5. Damp tøjet og brug det igen!

Sådan plejer du dit uldtøj

1. Uld er et naturligt fibermateriale med antibaktrielle egenskaber.
2. Hæng dit uldtøj ud for at lufte det.
3. Lad dine uldfavoritter hænge frit på en stol, når du ikke bruger dem.
4. Brug en håndholdt steamer for at opfriske tøjet i stedet for at overvaske det
5. Tør uldtøjet i en moderne tørretumbler med et program tilpasset netop til uld.

Sådan bruger du en fnugfjerner

Du skal bruge: En fnugfjerner/uldkam

  1. Tøj lavet af uld kan få fnuller på overfladen.
  2. Brug en fnugfjerner eller uldkam til forsigtigt at børste tøjet for at fjerne fnuller.
  3. Stræk tøjet og før fnugfjerneren over overfladen med lette, hurtige bevægelser.
  4. Fnulleret fjernes uden at ødelægge dit tøj.
  5. Kan også bruges på uldplaider.

Sådan tørrer du dit uldtøj

Uld kan sagtens tørres i en moderne tørretumbler med et specialprogram til netop uld. Hvis din tørretumbler ikke har det, anbefaler vi at du følger trinnene nedenfor.

Du skal bruge: Et håndklæde, et tørrestativ, stofposer med cedertræ, lavendel eller mynte

  1. Vådt uldtøj bør plantørres så det bevarer faconen.
  2. Rul det våde tøj ind i et håndklæde og pres så meget overskydende vand ud som muligt.
  3. Tør tøjet liggende på et bord eller et tørrestativ.
  4. Når dit uldtøj er tørt, bør det opbevares sammenfoldet så det ikke mister faconen – og gerne sammen med stofposer med cedertræ, for at undgå møl.